Frejas herrer og damer slikker sårene efter kæmpe skuffelse
Freja Håndbold var både hos herrerne og damerne meget tæt på den helt store triumf, men det hele glippede på målstregen. Værst var det hos førstnævnte, som var så tæt på en oprykning, man overhovedet kan komme. Den helt afgørende kamp blev spillet mod Ledøje-Smørum, og der kan man roligt tale om, at nerverne hang uden på tøjet.
Det blev to meget tætte kampe, der begge endte 25-25 i ordinær spilletid.
Søren Arvad Olsen brændte straffe i de døende minutter i kampen på hjemmebanen i Bellahøj hallen, hvilket sikrede Ledøje-Smørum uafgjort. Anden kamp sluttede som før nævnt også 25-25, og så skulle det hele afgøres i straffekonkurrence, hvor Ledøje-Smørum trak det længste strå og vandt. Dameholdet sluttede i toppen af Danmarksserien, men lige under stregen der gav adgang til 3. division. Så de tager endnu et år i Danmarksserien.
Læs mere