Ny lækker kunststofbane blev onsdag indviet på BB's anlæg i Tingbjerg
Onsdag blev den nye kunststofbane i Tingbjerg Idrætspark indviet af kultur og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen foran de fremmødte, der blandt andet talte DBU Københavns formand Henrik Ravnild, BB’s formand Jan Juul Jørgensen og en masse glade børn fra både Fix, Husum og Brønshøj. Den nye kunststofbane er anlagt på en del af den gamle grusbane, der ligger på Tingbjerg Idrætsanlæg.
Der er tale om nye kunststofbaner – en 7-mandsbane med to 3-mandsbaner bag det ene mål, som også vil kunne bruges som træningsareal.
(Foto: Thomas Løser)