Fastelavn i Husum- og Husumvold kirke
Billedet er fra en af Forældre For Freds mange tøndeslagninger på Brønshøj Torv. Foto: Jacob Toftager.
Fastelavn i Husumvold Kirke
Søndag den 15. februar kl. 14 fejres fastelavn i Husumvold Kirke med en børnegudstjeneste ved sognepræst Stig Boel. Både børn og voksne må meget gerne komme udklædte, og efter gudstjenesten er der tøndeslagning. Når katten er slået af tønden, er der fastelavnsboller og kakao. Det er gratis at deltage og kræver ikke tilmelding.
Fastelavn i Husum Kirke
Samme dag søndag den 15. februar kl. 14.00 inviterer Husum Kirke børn og barnlige sjæle i alle aldre til den traditionsrige familiegudstjeneste med efterfølgende tøndeslagning på kirkepladsen. Eftermiddagen begynder med en kort gudstjeneste ved sognepræst Nikolaj Hartung Kjærby, hvorefter alle går udenfor på kirkepladsen og slår katten af tønden. Der er tønder til både voksne og børn, så alle har chancen for at blive kattekonge eller dronning. Når den sidste pind er nede, går man indenfor og spiser fastelavnsboller. Det er gratis at deltage og kræver ikke tilmelding.