Han var en af de glødende Brønshøj supportere

– og onsdag formiddag blev han bisat fra Tingbjerg kirke ..

                                                  
                                                               10478409_10205937971506928_2847099264026742423_o

Der findes ganske almindelige tilhængere af en fodboldklub, og så er der dem, der med glødende hjerte lever og ånder for den. En af sidstnævnte slags var Kim Jacob Hansen, som en godt fyldt Tingbjerg Kirke tog afsked med onsdag formiddag. For ham var Brønshøj bare klubben, hverken mere eller mindre. Derfor var han også en af de trofaste supportere, der altid fulgte divisionsholdet i tykt og tyndt. Han var med, når supporterbussen kørte ud i landet for at følge de sort/gule helte – ligesom han altid var på plads, når BB havde hjemmekamp på Tingbjerg Ground. Kært barn har mange navne – og det havde Kim også. I de kredse han elskede at færdes i, hed han kun “Bulldog”, og det navn bar han med glæde og stolthed. Han vidste jo, det var venligt og kærligt ment. Alle som kendte ham fortæller om hans smittende humør og altid glade væsen.

Men lørdag den 31. januar kunne hans hjerte ikke mere.    bb_logo_dropshadow_115x103

 

Dermed mistede BB en super ven og tilhænger. Ved onsdagens bisættelse var de sort/gule da også til stede. Både repræsentanter fra klubben, supportere, venner, Natteravnene og Kims familie kom og sagde farvel.

Men mon ikke Kim “Bulldog” alligevel vil sidde et eller andet sted i universet og heppe på BB, når hans helte spiller ? Det kunne ligne ham !

Æret være hans minde.

                                                                                                                                         Flemming Antony

Foto: Henrik Haslund