Sognepræst Asser Skude fortæller om Kirkefondet i Fredagscaféen

asser skude
                   Sognepræst Asser skude om Københavns Kirkefond  (foto: Holger Henriksen)
 
Fredag den 13. marts kl. 14.00 er der Fredagscafé i Bellahøj kirke med sognepræst Asser Skude, som fortæller om Københavns Kirkefond og viser billeder af de mange kirker, som Kirkefondet var med til at opføre.
Bellahøj kirke er også en såkaldt kirkefondskirke. Bl.a. var det Kirkefondet, som i tide sørgede for at sikre den grund, hvorpå kirken senere blev bygget.
I takt med Bellahøjhusene skød op og tusindvis af nye familier flyttede ind, stod det hurtigt klart at der måtte opføres en kirke til at betjene disse familier til dåb, konfirmation, bryllup, begravelse mm.
Siden slutningen af 1800-tallet indtil midten af 1900-tallet blev der opført omkring et halvt hundrede kirker – med hjælp fra Københavns Kirkefond.
De fleste af disse kirkers historie vil blive omtalt i dette foredrag og der vil blive vist fotos af de mange kirker. Kaffebord: 15 kr.