Det er nu, det skal opleves på Husum Torv
Sådan ser torvet ud lige nu, hvor sol og varme får lov til at kæle for de smukke kirsebærtræer. Men som vi har nævnt før, er fristen kort, så har man endnu ikke lagt vejen forbi, så er det tid at gøre det nu. 2700-netavisen har fået mange kommentarer til billedet, vi bragte tidligere på ugen. Mange af dem efterlyser den hyggelige pølsevogn, som i sin tid var fast inventar på torvet. Mon ikke den dukker op igen på et tidspunkt, det føler vi os temmelig sikre på.