I dag skal Sønderborgrevyen falde i hak !

Om igen!
Ordene kommer fra Per Pallesen der herser med revyholdet.
I dag den 27. maj spilles den første forpremiere, så alt skal nu
falde i hak.

Der er virkelig gang i Sønderborg Teater i disse dage.
Premieren er lige om hjørnet, og der bliver prøvet igennem næsten nat og dag
De 30 numre, der var med fra prøvestarten, lever endnu.
Nu er det forpremierepublikummet, der skal afgøre, om alle 30 kommer med til premieren den
30. maj. For hvis ikke de virker som de skal, ryger de ud.
Det er benhårdt, men sådan er revyarbejdet også.

Prøvefoto Per, Flemming og Lone

Per Pallesen instruerer Flemming Jensen og Lone Rødbroe, der prøver på søstrene Angela
og Andrea Merkelichs sko-tryllenummer.

Der er som sædvanligt masser at grin i forestillingen, og der er også igen i år knivskarpe parodier
på kendte personer.
Nogle mere vellignende end andre. For det er ikke nemt at få Flemming Jensen til at ligne Prins
Henrik, og det er endnu sværere at få den alt for korte Leif Maibom til at ligne Dronning
Margrethe.
Det er så heller ikke meningen, men derimod netop idéen i det nummer.

Til gengæld er det utroligt vellignende, når Karsten Jansfort og Leif Maibom danner par som de
forhenværende: Anders Fogh og Birthe Rønn. Birthe Rønn forlader folketinget ved det
kommende valg, og Anders Fogh har forladt Nato, så det er ikke småting, de nu kan tillade sige at
sige.
Og den sidder også lige i smasken, når Karsten gi´r den som Kronpris Frederik, der vil så meget,
men må så lidt for mor.
Thorleif er blevet hjemmeværnsmand – uden bundstykke, og Flemming Jensen vil igen trylle som
Angela Merkelich. Dennegang har ‘hun’ dog taget sin ‘tvillingesøster’ med. Det er Lone
Rødbroe, der snupper den tjans, og det er bestemt ikke kedeligt, når de tryller med Tysklands
Finanser og sønderjyske solæg.
Forsalget har igen været imponerende, og inden premieren er der solgt omkring 15.000 billetter,
hvilket er tæt på 75% udsolgt.