Præstegårdsfesten slog igen alle rekorder - omsatte for over en kvart million kroner

20150604-IMG_6883

Der er stor glæde hos arrangørerne af den årlige traditionsrige sommerfest i Brønshøj Præstegårdshave i dag. Det viser sig nemlig, at man endnu engang formåede at slå alle rekorder både omsætnings- og besøgsmæssigt. Derfor sender man sin hjerteligste tak gennem netavisen til alle, som mødte op og gjorde de to dage til et brag af en fest.

En af de væsentlige årsager til succesarrangementet er selvfølgelig, at vejret var fantastisk begge dage. Men man må også endnu engang tage hatten af for de mange frivillige, som har lagt utallige timer i at skabe denne populære sommerfest. Det er virkelig imponerende.

Allerede nu foreligger resultatet af de to dages aktiviteter i den gamle præstegårdshave. Og tallene afslører jo tydeligt, at der atter er slået alle rekorder. Torsdag blev haven gæstet af 1385 forventningsfulde borgere, som omsatte for 112.759 kroner og fredag af 1657, som lagde 142.669.50 ! Det gav sammenlagt 3042 besøgende og en omsætning på i alt 255.428.50 kroner ! Kigger man på sidste år var der 2560 besøgende og en omsætning på 225.945,50 – altså en flot fremgang.

                                                   20150604-PHOV0812C

En af de trofaste ved alle præstegårdsfesterne de sidste omkring 35 år er Brønshøj Kirkes tidligere provst og præst Karsten Arboe Woll. Han tog tjansen i en af boderne og kronede sidste aften af med en anden populær tradition sammen med sit orkester ” Provstens Jazzkapel” ..

Overskuddet deles i år mellem FDF K 25 og ”Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde imod omskæring af piger. Der er absolut grund til at lykønske med det flotte resultat.