Gratis teaterforestillinger i det fri for børn og voksne

                                  batida

Teatergruppen Batida spiller gratis forestillinger mandag den 17. august på boldbanen Ved Bellahøj Nord 3-5, og tirsdag den 18. august i Tingbjerg Fritidscenter, Terrasserne 40 – begge dage klokken 17.

Forestillingen hedder Petrus og Fiona og varer 45 minutter. Batida skriver selv om handlingen:

En munter, musikalsk og poetisk historie om venskab og om at være sig sine hemmelige drømme bekendt.

Petrus og Fiona er sultne og uden arbejde. Malle har et cirkus, men ingen ansatte. Til gengæld har han et spøgelse som jager alt og alle væk. Men han nægter at tro på det – han har nemlig aldrig set det….

Efter forestillingen kan man købe aftensmad hos Annes Gademad til familievenlige priser.

Alle er velkomne til en hyggelig eftermiddag og aften på Bellahøj og i Tingbjerg!

Det er blandt andre Brønshøj og Tingbjerg Bibliotek, Teater Nordvest, FSB i Bellahøj og Tingbjerg Fritidscenter der står for arrangementet.