Fix mødte overmagten tirsdag aften i første kamp i Serie 1

FODBOLD: Det skulle have været et fejende comeback til Serie 1 for Boldklubben Fix tirsdag aften i Gadelandet, men sådan gik det ikke. Snarere tværtimod. Gæsterne fra Tårnby FF med en tændt Henrik Bernburg i spidsen var en for stor mundfuld for de rødblusede, og det endte med et komfortabelt nederlag på 2-5 efter 1-4 ved pausen.

         
      IMG_1992                                      Fix i angreb i første halvleg, men der blev kun scoret en enkelt gang       

Som cifrene viser, blev hjemmeholdet nærmest taget på sengekanten i de første 45 minutter. Tårnby FF kom foran 2-0 på mål i det 20. og 26. minut, før Fix fik reduceret i det 29. minut. Men så slog Bernburg til efter 33 minutter og det blev så også til 4-1 syv minutter før pausen.

IMG_2001

              Martin Bernburg er her kort før tid ved at øge Tårnbys føring, men Fix-forsvaret får reddet

Det var helt tydeligt, at Fix træner Casper Christensen var skuffet og frustreret, for det var ikke lige det, han havde forventet af sine tropper. Så de blev beordret direkte i klubhuset i pausen, hvor han utvivlsomt gav dem en ordentlig opsang. Og det hjalp faktisk. I de sidste 45 minutter fik hjemmeholdet stabiliseret sig. Dog fik Tårnby øget til 5-1 direkte på hjørnespark, før Fix kort før tid fik reduceret til slutresultatet     2-5. 

Men godt at holdet fik smagt lidt på det, der venter. Der er mange gode hold i Serie 1, så det bliver ikke nogen dans på roser. Dog tror vi så meget på de rød/hvide, at de ender i bedste halvdel. 

Allerede på fredag møder Fix BK Heimdal i Fælledparken. det sker kl. 18.30. Mon ikke Casper Christensens tropper står for en revanche i den kamp ?!! Heimdal lagde ud med et 0-6 nederlag til Vigerslev.