Der spilles to fodboldkampe i bydelen i aften - og der er frit valg ..
FODBOLD: Der spilles to vigtige kampe i bydelen tirsdag aften. På Tingbjerg Ground møder Brønshøj Herlufsholm GF fra Sjællandsserien i DBU’s pokalturnering, og i Husumparken tager hjemmeholdet imod Vigerslev BK i Serie 1.
Førstnævnte kamp starter kl. 19.00, mens man allerede kl. 18.15 er i gang i Husumparken. Så hvad skal man vælge ? En sejr til Husum vil betyde, at de blå/hvide igen er helt i toppen af Serie 1, mens BB vil kvalificere sig til 3. runde i pokalen med en sejr over sydsjællænderne. Man kan eventuelt vælge at snuppe en halvleg af hver kamp, med mindre man er direkte tilhænger af en af klubberne.
Især Husum har en ret så frisk måde at promovere sine kampe. Se blot på nedenstående, som man finder på supporternes side på facebook.
Uanset hvordan man løser luksusproblemet med to kampe samme aften, så håber vi på 2700-netavisen, at begge hjemmehold vil vinde. Så good luck til Brønshøj og Husum !