Fix er gået i stå og tabte endnu engang
FODBOLD: Det så ellers så lyst ud for Fix, som efter en dårlig start fik sat styr på både spil og tropper og tilmed lagde sig pænt i øverste halvdel i Serie 1. Men de sidste to kampe har budt på nederlag. I sidste uge 3-4 ude mod FC Udfordringen og lørdag eftermiddag 0-1 mod Vigerslev i Gadelandet. Ærgerligt for de rød/hvide viste pæne takter før de famøse to kampe. Vi skal gentage, at der ikke er mange nemme kampe i rækken. Flere klubber har sat sig det mål at spille sig i Københavnsserien, og vi må da sige, der er flere om buddet. Fix kom bagud 0-1 efter en god halv time i hjemmekampen, og det skulle senere vise sig at blive kampens resultat.
På lørdag har Fix en stor chance for at bryde den kedelige stime. Holdet spiller ude mod Amager FF, som har tabt syv af sine otte kampe og indtager en sidsteplads. Den kamp spilles klokken 13.00