ORGELTRILOGI I KAPERNAUMSKIRKEN

Birgitte Ebert Presse Farve

Domorganist Birgitte Ebert, Ribe Domkirke, som spiller orgelkoncert i Kapernaumskirkens orgeltrilogi, torsdag den 9. januar kl. 17

Torsdag den 9, januar kl. 17, afholder Kapernaumskirken, Frederikssundsvej 45, sin 2. koncert i orgeltrilogien, denne gang med domorganist Birgitte Ebert, Ribe Domkirke på orgelbænken.

Birgitte Ebert vil spille værker af Carl Nielsen, Rued Langgaard, Niels W. Gade og Charles-Marie Widor. Selvom koncertrækkens tema er ”Orgelmusik af Widor”, i hvilken forbindelse Birgitte Ebert spiller satser af Widor’s 6 Orgelsymfoni, er det interessant, at få besøg af en ”Langgaard specialist”. Man vil nemlig kunne høre Langgards ”Øde Gader”, ”Anden Paaskedag” og ”Præludium ved Afsløring af Hans Tausens Statue ved Ribe Domkirke”. Ret interessant, når man især tænker på, at der har været Langgaard Festival i Domkirkebyen 2012-13. Fra Widor’s 6. Orgelsymfoni vil man høre satserne ”Intermezzo”, ”Cantabile” og den virtuose ”Finale”.

Efter koncerten inviterer Kapernaumskirken på en lille forfriskning, hvor man også kan få lejlighed til at møde Birgitte Ebert.

Gratis adgang.

Varighed: Ca. 45 min.