Husum på vej mod Superligaen !
Træner Martin Krøger og hans tropper er godt på vej mod Københavnsserien og Superligaen ..
FODBOLD: Godt nok var sejren fredag aften i Husumparken over BK Heimdal lidt af en pligtsejr, eftersom gæsterne ligger i bunden af Serie 1. Men når det er sagt, så gjorde Husum også bare rent bord. Uden den farlige bomber Paulo Hansen, som var ude på grund af karantæne, kørte førerholdet sejren hjem med sikkert og stabilt spil. Der var kort sagt kontrol på det hele og sejren var fuldt fortjent. Mathias Fryde Petersen bragte hjemmeholdet foran 1-0, hvilket var stillingen ved pausen.
I anden halvleg blev man vidne til en vaskeægte debutantmål, da Rasmus Rosenberg gjorde det til 2-0, og så gjorde Jimmy Boye det til slutresultatet 3-0. Effektivt og stærkt tog Husum dermed endnu et skridt nærmere Københavnsserien og Superligaen. De blå/hvide fører – i hvert fald indtil lørdagens øvrige kampe – meget sikkert med hele syv point for nummer to Tårnby FF og otte point foran nr. tre Vigerslev. Det ser unægtelig godt ud – og igen tænker man på sidste år. Vi tror bare, Husum i år er blevet mere mentalt stærke og har lært af de bitre erfaringer. Og så rykker der altså to hold op fra dette års turnering.
Næste kamp for Husum er søndag den 18. oktober klokken 11.45 i Ryparken mod Sunred Beach.