Lokaludvalget fejrer overdragelsen af Brønshøj vandtårn med julelys i hele december

uden-tekst-640x420

Brønshøj-Husum Lokaludvalg har i flere år arbejdet for, at Københavns Kommune skulle genovertage det fredede Brønshøj Vandtårn. Kommunen har nu tilbagekøbt tårnet, og det fejrer lokaludvalget ved at sætte lys på tårnet i hele december måned. Med tårnet tilbage på kommunens hænder, kan det smukke tårn i fremtiden lægge ramme om endnu flere kulturaktiviteter.

Alle er velkommen til at være med, når socialborgmester Jesper Christensen tænder lysene lørdag den 5.december kl. 15.30, og en række musikere spiller unikke gratis koncerter i vandtårnet. Billetter til koncerterne kan afhentes i Kulturhuset Pilegården fra nu i tidsrummet 9-16, max. 4 billetter pr. person.

Der er også aktiviteter med spejderne fra Bellahøj 21st Barking, nisseoptog i brandbil fra Tingbjerg og juleworkshop i Rytterskolen. 

Billetter til aftenens fællesspisning i Kulturhuset Pilegården kan bestilles på tlf. 39653149 eller mail anni_helmer@mail.dk, dog senest onsdag den 2. december kl. 12.00.

Billetter til julejazz i Pilegården kan købes ved indgangen.