Stadion kom med en helt anden indstilling og vandt topopgøret mod FIF med 27-26

                                                              images                                                                          

HÅNDBOLD: Efter skuffelsen i midtugen med nederlag til Ydun i Bellahøjhallen, kom Stadion spillerne lørdag eftermiddag med en helt anden indstilling i hjemmekampen mod FIF. Her var ingen tøven – men et gåpåmod som viste sig gennem det meste af kampen – måske lige bortset fra de sidste 10 minutter.

Ved pausen førte Brønshøj mandskabet med 13-10, og Stadion var i kontrol lige fra starten. Spilleglæden rykkede for alvor i de sidste 30 minutter, hvor føringen på et tidspunkt var på syv mål. Indtil 10 minutter før tid stod det 24-17, men så kom det berømte grus i maskineriet, og FIF nåede faretruende tæt på. Som resultatet antyder blev sejren kun på et enkelt mål, 27-26, men det er jo fuldstændig lige gyldigt, når der bare kom to vigtige point på kontoen. Indtil videre indtager Stadion andenpladsen i divisionen efter Ydun.

Dermed sluttede efteråret – og der er nu vinterpause. Efter lørdagskampen kunne både spillere og alle omkring holdet gå til en velfortjent julefrokost, og mon ikke en acceptabel halvsæson skulle fejres ?!!

Nu har Stadion pause til den 10. januar, hvor Korsør/Slagelse Elitehåndbold venter i Storebæltshallen