En kærlig julehilsen fra Vuggeriet

                   Vuggeriet ønsker gennem 2700-netavisen alle en rigtig glædelig jul & et godt nytår.

Her i Vuggeriet kan vi endnu engang runde et år af med succes.

I år har vi fejret vores 5 års jubilæum. Det lyder ikke af så meget, men når man tænker på, at vi holder til i et område, hvor den kommunale dagpleje fungerer rigtig godt, og der åbnes vuggestuegrupper hele tiden, så er vi særlig stolte af, at der hele tiden er familier, som ønsker netop os som base for deres børn, mens de selv arbejder. 

    vuggeriet fest             vuggeriet tryl 3           

                                                          Glimt fra Vuggeriets 5 års fødselsdag

Den sværeste del af jobbet er, når vi skal slippe børnene igen – de bliver jo vores !

Bare her de første to måneder i det nye år, sender vi tre store børn videre i børnehave. Så kommer der et ryk igen til sommer, og så der kommer en masse nye små børn i vores hænder, og vi er klar.

For det er virkelig motiverende, at der hele tiden er nye lækre familier, som finder vej til os. Det er vi simpelthen så taknemlige for!

                               vuggeriet og skrald

Helt små dagligedags ting kan være store oplevelser for børnene. Som f.eks. når skraldemanden råber hej. Det er lykken

Vi har verdens bedste job – og det vigtigste – at gør små mennesker klar til at færdes i en stor verden.

Så en stor kærlig hilsen fra os til alle vores familier nye som gamle. Og kæmpe tak til alle dem, som taler pænt om os og anbefaler os.

Det forpligter! Og vi er SÅ klar til et nyt år her i Vuggeriet. Der bliver masser af leg og grin og gode oplevelser. Vi forsætter det gode samarbejde på Kulturhuset Pilegården og glæder os til en masse gymnastik i salen og bifture i Biogiraffen.

Skulle der være nogen, som vil høre mere om Vuggeriet, er de meget velkommen til at komme på besøg.

www.vuggeriet.dk