Sidste spaghettigudstjeneste i morgen onsdag
Alle børn har noget, de er gode til. Nogle er gode til at tegne, nogle er gode til at spille fodbold, og nogle er gode til at bruge deres fantasi. Måske ved man allerede selv, hvad man er god til? Det man er god til, kaldes også talent.
Jesus vil gerne have, at man bruger sit talent, og det skal man høre om ved spaghettigudstjenesten i morgen onsdag den 13. januar i Bellahøj kirke.
Her kan man også være med til at synge og høre historie. Alle børn får tilmed en lille gave med hjem – noget, som har med de historier at gøre, som de lige har hørt. Og når gudstjenesten er færdig inde i kirken, går alle ind i salen ved siden af og spiser spaghetti. (Bemærk at fra 2016 er prisen 30 kr. for voksne. Børn er stadig gratis).
NB: Det er sidste spaghettigudstjeneste i 2016 i Bellahøj kirke, for resten af 2016 skal Bellahøj kirke holde spaghettigudstjeneste i de midlertidige lokaler på Tomsgårdsvej 19, st. tv., 2400 København NV.