Stadion tabte endnu et skridt i kampen om oprykning
HÅNDBOLD: Vore lokale håndboldherrer fra IF Stadion tabte endnu et skridt i kampen om oprykning til 1. division. Søndag eftermiddag blev det kun uafgjort 19-19 i Humlebæk Idrætscenter mod hjemmeholdet Øresund Håndbold. Som vi har skrevet før, rækker et enkelt point pr. kamp ikke langt, og Stadion er i den aktuelle stilling nu helt nede på 5. pladsen med 4 point op til den 2. plads, som giver oprykning. Korsør Slagelse Elitehåndbold fører sikkert og lader sig næppe hente. Ærgerligt for vores ellers ambitiøse håndbolddrenge. Det havde været en ekstra festlig indvielse af den nye sportshal, hvis det kunne have været som 1. divisionshold.
Næste opgave er allerede på lørdag, hvor Stadion i Bellahøjhallen får besøg af Herlev/Hjorten Håndbold. Den kamp starter kl. 14.30. Her burde ligge et par sikre point, eftersom gæsterne ligger i den sidste fjerdel i rækken.