Kommende aktiviteter i Husumvold og Husum kirker UGE 10 (opdateret) ..
Spaghettigudstjeneste i Husumvold Kirke
Tirsdag den 8. marts kl. 17 er der igen spaghettigudstjeneste i Husumvold Kirke for børnefamilier, bedsteforældre og andre interesserede. Det er kirke og kristendom i børnehøjde, når der bliver fortalt bibelhistorier, så børnene kan forstå det. Ved denne gudstjeneste kommer man ud at sejle i stormvejr, når sognepræst Stig Boel fortæller historien om dengang Jesus gik på vandet.
Efter gudstjenesten der varer omkring en halv time, er der fællesspisning, hvor menuen naturligvis er spaghetti med kødsovs. Det er gratis at deltage, og kræver ikke tilmelding. vil sognepræst Stig Boel fortælle historien om dengang Jesus gik på vandet.
Legestue i Husumvold Kirke
Hver onsdag formiddag kl. 10-12 slår Husumvold Kirke dørene op for de små og deres voksne. Legestuen er et mødested for både børn og voksne: mødre, fædre, bedstemødre, dagplejemødre og andre. Her kan alle få en hyggestund, udveksle erfaringer og lege og synge med børnene. Der er hjemmebagte boller, kaffe, te og saftevand til 5 kr. pr. familie.
Husumvold Kirke viser Oscarvinder
I forårets sidste kirkebio, torsdag den 10. marts kl. 19 viser Husumvold Kirke den oscarvindende film Philomena.
Stephen Frears’ bevægende film fortæller den sande historie om en mor og det barn, hun blev tvunget til at give væk. I al hemmelighed har Philomena (spillet af Judi Dench) ledt efter den søn, hun som teenager fødte på et kloster i Irland, og som den katolske kirke solgte til adoption til USA. Efter 50 års søgen får hun hjælp af den barske og garvede journalist Martin Sixsmith.
Sognepræst Stig Boel kommer med et kort oplæg, og efter filmen er der mulighed for at diskutere det, der gjorde indtryk. Fri entré. Øl og vand: 10 kr.
Folkekirkens Nødhjælps Sogneindsamling
Søndag den 13. marts er den årlige sogneindsamling til fordel for Folkekirkens Nødhjælp.
I Husumvold Sogn begynder indsamlingen efter højmessen i Husumvold Kirke, dvs. kl. 11.00, og man kan melde sig som indsamler hos indsamlingsleder Birgit Jensen på tlf. 24279946/38289246 eller email: bisejensen@gmail.com
Man kan også melde sig som indsamler på www.blivindsamler.dk
Kirken serverer en bid mad til de frivillige.
Husumvold Kirkes fødselsdag
Tirsdag den 15. marts kl. 18 fejrer Husumvold Kirke sin fødselsdagmed aftengudstjeneste og efterfølgende fællesspisning. Det er gratis at deltage, man skal blot tilmelde sig hos kordegnen en uge inden. Undervejs vil menighedsrådsformand Birgit Jensen fortælle om kirkens arbejde i 2015 og om planerne for 2016 og 2017.
Sangeftermiddag i Husum Kirke
Onsdag den 9. marts kl. 14 er der mulighed for at lufte stemmebåndene, når der synges fra Husum Kirkes Fornøjelige Sangbog. Der er ønskekoncert med organist Frank Jarlsfelt ved pianoet. Onsdagsklubben i Husum Kirke er et sted for alle, der gerne vil høre et spændende foredrag, synge en sang og ellers hygge sig sammen med andre. Ind imellem sang og foredrag er der kaffe eller te, samt ostemad og kage. Det koster 25 kr. at deltage, og tilmelding er ikke nødvendig; så man kan bare komme, når man har lyst.
Morgensang i Husum Kirke
Begynd dagen med sang – det giver luft og liv! Der er morgensang i Husum Kirke hver torsdag morgen kl. 9.00. Man synger i kirken omkring flyglet, og der kan være oplæsning af en bibeltekst, en bøn mv. Bagefter er der kaffe indtil kl. 10. Morgensangen ledes af torsdag den 10. marts af sognepræst Bettina Birk Jensen.
Folkekirkens Nødhjælps Sogneindsamling
Søndag den 13. marts er den årlige sogneindsamling til fordel for Folkekirkens Nødhjælp.
I Husum Sogn begynder indsamlingen efter højmessen i Husum Kirke, dvs. kl. 11.30, og man kan melde sig som indsamler hos indsamlingsleder Søren Wolle Nissen på tlf. 26936741 eller email: wolle@fdf.dk
Man kan også melde sig som indsamler på www.blivindsamler.dk
Kirken serverer en bid mad til de frivillige.
Aftengudstjeneste og menighedsmøde i Husum Kirke
Tirsdag den 13. marts inviterer Husum Kirkes Menighedsråd til det årlige menighedsmøde, som finder sted efter aftengudstjenesten, der begynder kl. 19. På mødet vil der bl.a. blive orienteret om kirkens arbejde i 2015 – og om planerne for 2016 og 2017. Menighedsrådet er vært ved et lille traktement efter mødet.