Film ses også i kirken

 

Her i vinteren er der kirkebio i Husumvold Kirke med film, der på hver sin enestående måde tager livtag med store temaer som tilgivelse og forsoning.Torsdag den 16. januar kl. 18.30 kan man se filmen Soning fra 2007, der er instrueret af Joe Wright. En 13-årig pige får sin storesøsters kæreste uskyldig dømt for voldtægt. Kan det gøres godt igen? Soning er en stærk film om, hvor vanskeligt det er at bede om tilgivelse – og ikke mindst hvor svært det er at tilgive. Der er fri entré og aftenen begynder med en kort andagt i kirken ved sognepræst Stig Boel. Efter filmen er der mulighed for at diskutere det der gjorde indtryk.