Koncert i Husumvold Kirke: Nordiske klange

 
Semjon og Bella Kalinowsky, der spiller henholdsvis bratsch og klaver
Semjon og Bella Kalinowsky, der spiller henholdsvis bratsch og klaver
 
Søndag den 26. januar kl. 15.00 kan man i Husumvold Kirke høre klassisk musik med nordiske stemninger.
Der er noget særligt ved nordiske landskaber og ved nordisk musik. Det er denne særlige stemning man kan møde ved koncerten i Husumvold Kirke med Semjon og Bella Kalinowsky, der spiller henholdsvis bratsch og klaver. De er begge født og uddannet i Ukraine, men bor i dag i Lübeck. Semjon har været på opdagelsestogt i de nordiske biblioteker i Stockholm, København og Helsinki for at finde ukendte værker for sit instrument, bratschen – værker der alle formidler den særlige nordiske stemning. Ved koncerten kan man høre romantiske stykker af vores egen Niels W. Gade, den svenske komponist Elfrida Andree, den nordtyske Carl Reinecke, den finske Jean Sibelius og den russiske Alexander Glasunow. Nordiske klange der tænder et lys i vintermørket. Fri entré.