Svensk honky-tonk-country med rockattitude i Pilegården

The Country Side of Harmonica Sam Press_mindre

The Country Side of Harmonica Sam gæster bydelen lørdag den 18. juni kl. 18.30. Der er stadig billetter at få til deres koncert i Kulturhuset Pilegården.

The Country Side of Harmonica Sam står for en unik form for moderne country, som den lød i de sene 50’ere og tidligere 60’ere. Langt mere moderne end hillbilly-stilen fra 40’ernes country, som man støder på af og til på den europæiske rockabillyscene. Men samtidig langt fra Nashville-countryens lyd.

Med en taktfast 4/4 shuffle, steel guitar og tic-tac bas spiller bandet deres eget originale materiale side om side med klassikere af musikere som Faron Young, Skeets McDonald, Billy Walker and Ray Price for blot at nævne nogle få. Bandets medlemmer tæller Peter Andersson på pedal steel guitar, Ulrik Jansson på kontrabas, Patrik Malmros på trommer, Johan Bandling Melin på lead guitar og vokal, samt ikke mindst Harmonica Sam på vokal og rytmeguitar.

Med en baggrund på 90’erne bluesscene blev Hamonica Sam snart optaget af 50’ernes rock og country. Hans debutalbum i eget navn “Rocker #1” med medvirken af klaverrockeren Boppin’ Steve and The Domestic Bumblebees blev udgivet i 2008 og en masse koncerter på tværs af hele Europa fulgte i kølvandet. Han mødte pedal steel guitaristen Peters Andersson i forbindelse med en koncert i 2009. Andersson havde spillet country og western i årevis sammen med sine kammerater Ulrik Jansson og Patrik Malmros. Johan Bandling Melin, en talentfuld sangskriver fra bluegrassscenen, kom også med, og dermed var The Country Side of Harmonica Sam skabt.

I 2013 udgav bandet singlen ”Changing Her Thinking”, der skabte en buzz omkring dem blandt fans af country og rockabilly. I 2015 rejste de til Ligntnings Recorders i Berlin, hvor de indspillede debutalbummet “Open Letter to the Blues”, som udkom sidste sommer. Der er sjældent lejlighed til at opleve dem i Danmark, men nu er muligheden her.

Som opvamning til koncerten kan man høre Whole lotta Hank – et nydannet band af gamle cowboys, der serverer et udpluk af Hank Williams’ mest elskede numre.

Koncerten er arrangeret af Copenhagen Roots & Blues. Billetter til 120 kroner købes på www.pilegaarden.kk.dk