Fabelagtig tangentspiller i Husum Kirke

 

007
 
 
Søndag den 2. februar kl. 16.00 kan man høre Christian Kampmann Larsen spille orgelværker af Bach, Franck, Dupré og Reger.
 
Den fabelagtige tangentspiller Christian Kampmann har gennem sit mangeårige virke som organist i Sct. Peders Kirke i Næstved forvandlet kirken til et musikalsk kraftcentrum for Midtsjælland. 
 
Christian Kampmann Larsen er uddannet på Det fynske Musikkonservatorium hos Poul Børch, Ib Bindel og Bo Grønbech og han orgeldebuterede fra Det kgl. danske Musikkonservatorium i 1985 hos professor Flemming Dreisig. 
 
Christian Kampmann Larsen modtog Jacob Gade prisen i 1981 og har haft intensiv koncertvirksomhed i Danmark, Europa, USA, Mexico, Uruguay, Argentina, Australien og New Zealand.
 
Han har udgivet CD-indspilninger med bl. a.Max Regers orgelværker og hans centrale repertoire omfatter bl. a. Bach, Reger og Dupré. 
 
Dårligt gående kan få transport til koncerten ved henvendelse til Husum Kirkes kontor, tlf.: 38285446 (mandag – fredag kl. 10 – 14, tirsdag tillige kl. 16 – 18). Der er fri entré.