Johnnie Jørgensen har forbedret synet for generationer i lokalområdet gennem 48 år

Forretningslivet i 2700 bliver aldrig det samme, som det var engang, men man kan stadig møde aktive folk, som også var med i de gode og festlige tider i 60’erne – 70’erne – 80’erne og 90’erne. Og det er tider, man mindes med stor glæde og respekt. En af dem som har taget hele turen er Johnnie Jørgensen, optometrist og indehaver af Husum Special Optik på Frederikssundsvej 302A, og ham fik netavisen en hyggelig snak med forleden. Han har i skrivende stund været 48 år i den kendte brillebutik, og det må vel siges, at være et så pænt antal år, at vi simpelthen måtte bede ham om et tilbageblik på årene, der er gået, og den var Johnnie helt med på ..  

I Husum Special Optik lægger vi stor vægt på kvalitet, service og frem for alt faglighed

– Jeg startede tilbage i april 1968 i Husum Special Optik som ny udlært special optiker. Det var jo dengang, hvor der var gang i erhvervslivet, indleder Johnnie Jørgensen. – Vi var i disse år to svende og mester selv. Ældre læsere vil måske kunne huske chefen Poul Kure. Det var jo i de år, hvor man sagde De til alle.

Så når jeg skulle spørge chefen om et eller andet, var det altid hr. Kure, og når jeg ude i forretningen lige skulle have oplyst et eller andet fra kollegaen Bent Præst, blev det altid med ordvalget hr. Præst, hvor ligger osv. Og det selvom vi ved frokosttid sad ved samme bord med 50 cm. i mellem os og sagde du. Man holdt skam på formerne dengang.

I 70- og 80’erne var der som nævnt rigtig gang i forretningen. Vi har altid haft eget værksted, og har det også stadigvæk, hvor vi sliber brilleglassene i facon og monterer i de stel kunderne har valgt. Dengang var det jo rigtige glas der blev solgt. Der var ikke andet at vælge imellem. Glas blev først skåret i stellets facon efter en plastskabelon, hvor vi ridsede rundt om med en glarmester diamant. For ikke at stå i halve timer og slibe glasset mindre brækkede man det overskydende glasmateriale af ved at ”brøkle” glasset. Altså brække glasset af i mindre stykker. Derved sprøjtede der små glasstykker rundt til højre og venstre.

Ved frokostide måtte vi to svende så rykke brilleposerne lidt til side og lægge madpakken ovenpå glasskårene der lå hist og pist, for værkstedsbordet var altså også frokostbordet.

Dengang var det jo almindeligt, at der blev røget. Chefen røg Cecil som en skorsten. Men sådan var det jo bare. Jeg røg også men først mellem klokken 16.30 og 17.30. For på det tidspunkt var vi færdige med at slibe dagens mange glas, som jo foregik med håndkraft.

Der har faktisk ligget brillebutik her siden ejendommen blev bygget.

Sidst i 70’erne blev plastikglasset opfundet af en kemiker, vistnok ved et uheld. Da han havde lavet 38 forskellige blandinger af dit og dat, lignede det endelig noget, der måske kunne bruges. Men – med den næste blanding var det lette glas opfundet, og af forsøgenes numre kom det originale navn CR 39, som stadigvæk bruges. I dag er 9 ud af 10 briller med CR 39 glas isat.

Selvstændig i 1981

– Min kone og jeg overtog butikken i 1981. Så vi har været selvstændige i mere end 35 år, og har derfor været med, hvor der bare var gang i brillesalget, men oplever også tider, hvor de store kæder kæmper som gale. Jeg må desværre sige, at optiker faget har trukket sig ned på købmandsstadet, når man ser annonceringen. Det eneste man annoncerer med er pris, pris og atter pris. Ikke noget med kvalitet, service, eller måske det allervigtigste, faglighed.

Det er sørgeligt på fagets vegne. Selvom der selvfølgelig findes mindre forretninger, ligesom vores, hvor vi holder fanen højt og yder netop den gode service og holder på det faglige også. For det er jo det, kunderne vil have, forklaringer på de synsproblemer de har og så en ordentlig service i tiden efter et brillekøb.

Men kvalitet og pris hænger altid sammen. Når noget er billigt, er det forkert at bruge ordet kvalitet samtidig. Det gælder også andre dele af erhvervslivet. Vi ved jo godt alle sammen, at kødet fra slagteren smager bedre end det færdiglavede industri mad. Som selvfølgelig godt kan smage af noget, men det er så på grund af mange forskellige tilsætningsstoffer.

Men det er det, man ser annonceret for. Lavpris, lavpris og så billigst mulig. Igen vil jeg mene, at den voksne person gerne vil have noget ordentlig at spise. Og når det gælder briller så vil den samme også have noget ordentligt at se med.

Så længe man synes, det at snakke med folk hver dag er interessant, at det ikke er nogen belastning at møde i forretningen, så bliver jeg ved.

Efter så mange år på samme sted kommer man jo til at kende kunderne godt, og heldigvis vender de tilbage år efter år, når synet har ændret sig. En sjov ting, når vi nu taler om de mange år er, at de unge mennesker, der havde været i et firma i måske 3-5 år følte, at de var ved at gro fast. Man skulle skifte efter få år. Så når jeg så diskret nævnte at jeg havde været her i 25 år, eller da det var 40 år, så var det selvfølgelig endnu værre. Jeg måtte jo være mostilgroet. Men efterhånden som årene gik, viste det sig, at de samme unge, som nu var blevet lidt ældre i gårde, nu gerne ville blive på samme arbejdsplads. Trangen til at skifte var gledet i baggrunden.

Det er jo helt rigtigt, at butikslivet har ændret sig kolossalt gennem de 48 år, jeg har været her. Og det er desværre ikke til det bedre. Tag bare en lille ting som vindues udstilling. Vi får pyntet vinduet hver måned. Der er ikke mange i området, hvor det sker i dag. Og heller ikke andetsteds for den sags skyld. Dekoratør faget er ved at uddø. Mærkeligt nok, for vinduet er jo vores ansigt udadtil. Og meningen er jo, at folk f.eks. stopper op og siger, hvad søren er der åbnet en optiker her ?

Nye forretnings ejere i Brønshøj og Husum, sælger ofte forretningen igen efter 2-3 år. Man ser sjældent, at det er den samme ejer, der har forretningen i årevis. Desværre.

Så området har skiftet karakter. Selvfølgelig er der stadig mange gode og solide forretninger tilbage i Husum. Men der mangler mange erhverv. En skomager, bager, slagter og ikke mindst nogle banker.

Holdet der til daglig kører Husum Special Optik, Johnnie og Vivi Jørgensen med Tina Kieffer i midten.

Og hvordan går det så for os i Husum Special Optik ? Ja kan jeg kun sige, at vi ikke må klage. Kunder vender tilbage år efter år, og det må jo være et udtryk for, at den linje vi kører, med kvalitet, service og faglig rådgivning er noget man kan lide.

Jeg får tit stillet spørgsmålet, hvor længe bliver du ved Johnnie?

Ja så længe man synes, det at snakke med folk hver dag er interessant, at det ikke er nogen belastning at møde i forretningen, så bliver jeg ved. Men selvfølgelig er der en dag, hvor en anden skal tage over. Og der er vi så heldige, at vores ansatte optometrist Tina Kieffer, også udlært i tidernes morgen hos os, meget gerne vil føre forretningen videre. Og ikke mindst føre den videre i samme ånd som min kone og jeg nu har gjort det. Men nogen dato har Tina ikke fået endnu, slutter Johnnie Jørgensen.