Fredagscaféen: Nøglen til et godt liv som særligt sensitiv

                                                        tanjatifre
 
Ved fredagscaféen på fredag den 7. oktober kl. 14.00 i Bellahøj kirkes lokaler på Tomsgårdsvej 19 er der denne gang besøg af lifecoach Tanja Tifre, der i sit foredrag vil belyse det at være særligt sensitiv.
Det skønnes at ca. 825.000 mennesker i dagens Danmark er særligt sensitive. Og nogle af dem uden selv at være bevidste om dette. Men hvad vil det egentlig sige at være særligt sensitiv?
Oplever man sig særligt sårbar i hverdagen f.eks. på arbejdet i sociale sammenhænge? Hvordan kan man passe på sig selv, så man undgår at blive stresset/udmattet? Tanja Tifre vil i sit foredrag komme ind på alt dette og give gode råd til hvordan man bliver bedre til at passe på sig selv.