Drengebanden der hærgede DøgnNetto for retten
I følge Ekstrabladet, har en gruppe unge mænd mandag taget plads på anklagebænken i Retten på Frederiksberg i en sag om – blandt andet – en lang rækker tyverier rettet mod den nu nedlagte DøgnNetto på Frederikssundsvej 221 i Brønshøj, København.
I dag står lokalerne tomme på Frederikssundsvej 221. Det skyldtes dog ikke drengebandens hærgen ..
De tiltalte, der alle har indvandrerbaggrund, var i alderen 17-18 år gamle, da de mange forhold fandt sted.
Det var i februar, at sagen fik kraftig omtale i blandt andet 2700-netavisen, og det skete efter, at chefen for den omtalte DøgnNetto på Frederikssundsvej i Brønshøj, København, stod frem og fortalte, hvordan politiet ikke tog sagen alvorligt.
Langt anklageskrift
Anklageskriftet mod drengebanden er meget omfattende og omhandler en lang række punkter, hvor de enten enkeltvis eller i fælleskab er tiltalt.
Sagen inkluderer blandt andet en række biltyverier, forsøg på biltyverier, kørsel uden kørekort og et forhold om et trafikuheld, hvor man også gjorde sig skyldig i at være stukket af efterfølgende.
Dertil kommer de mange tyverier og et enkelt røveri, rettet mod den omtalte DøgnNetto-butik i Brønshøj, som i starten af året var en stor sag i pressen.
Et enkelt forhold handler om hæleri, hvor nogle af de tiltalte forsøgte at sælge flasker med spiritus til en kiosk.
Møntvasken – som måtte lukke på grund af drengebandens trusler og hærværk
Flere af de unge på anklagebænken er også tiltalt for groft hærværk rettet mod et vaskeri, der var så voldsomt, at vaskeriet efterfølgende måtte lukke.
De tiltalte erkender nogle af de mange forhold, mens andre benægtes.