En slags spaghettigudstjeneste i Brønshøj Kirke

“Æbler & Englebasser”

Æblehjerte

 

Fredag den 21. februar kl. 17.00 er det igen tid til ”Æbler og Englebasser” i Brønshøj Kirke.

Denne aften kan man høre om Sankt Valentin, som mange sikkert kun kender, fordi han har lagt navn til Sankt Valentins Dag.

Aftenen kommer da også til at stå i hjerternes tegn. Der startes med en kort børnegudstjeneste og dernæst går man over i Sognecentret, hvor der laves en lille kreativ aktivitet, før man spiser sammen. Aftenens menu lyder i sagens natur på Brændende Kærlighed…!.

Man runder af omkring kl. 18.30, så man kan nå hjem og se Disney Sjov og putte de mindste.

Maden koster 30,- for voksne, børn spiser gratis.