Klassiske værker spillet af ikke færre end 25 messingblæsere!
Repertoiret spænder vidt, da den musikalske profil hele tiden bliver tilpasset. Der er alt fra barokmusik og transskriptioner af klassiske perler over original musik for brass band til filmmusik og ny musik på repertoiret. Alsidighed gør, at orkestret spiller til en bred vifte af arrangementer: Fra kirkekoncerter, receptioner, jubilæer og torvekoncerter til temakoncerter og lignende.
Til april rejser det 25 mand store orkester en tur til Prag, hvor de skal underholde med popmusik i hele påsken.
Billetter til 40 kr. købes kontant i døren.
Christianshavns Brass Band blev stiftet i 1951 i FDF Kgs. Lyngby, og er dermed et af Danmarks ældste brass bands. I 1988 blev orkestret udskilt fra FDF Kgs. Lyngby som en selvstændig kreds med navnet FDF Helleruplund Brass Band. Så sent som i 2013 skiftede orkesteret navn igen – denne gang til Christianshavn Brass Band, som ligeledes er en selvstændig kreds i FDF. Orkestret øver hver mandag på Døttreskolen på Christianshavn, og har et tæt samarbejde med Vor Frelsers Kirke og organisten Lars Sømod.