Sjælfuld skotsk folkpop Esther O'Connor

Esther O’Connor var blot 5 år, da hun rejste med, når hendes fars band Wet Wet Wet turnerede verden rundt. I dag har hun for længst trådt sine egne fodspor i musikbranchen. Hør hende og resten af Ashton Lane Trio i Pilegården mandag den 27. marts kl. 20.

Ashton Lane Trio har taget bandnavn efter en hyggelig, brostenbelagt pub-gade i den gamle bydel i Glasgow. Det var her sanger og sangskriver Esther Duffin i forbindelse med en optræden mødte Tim O’Connor første gang. Sød musik opstod, og de to blev senere gift og skabte pladeselskabet “Redhed Records” sammen. Senere dannede de Ashton Lane Trio, og i dag har parret udgivet deres femte album, samt spillet på den berømte Country 2 Country festival i London sammen med bands som Little Big Town og Carrie Underwood.

Ashton Lane Trio er en del af en nye spændende bølge af folk-pop og bliver ofte sammenlignet med navne som Sheryl Crow og Stevie Nicks. Genren er folkpop med et moderne twist. Deres lyd er stilsikker og original med ørehængere, som man kun kan blive glad af at lytte til. Esthers stemme er fantastisk – lige dele følsom og rå.

Arrangeret af Music House Brønshøj med støtte fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg og Statens Kunstfond. Billetter til 120 kr. købes på www.pilegaarden.kk.dk