Rock i Café Pilen som dessert til søndagsfrokosten

Café Pilen står for søndagsbordet, mens Johnny Bonobo & Peter Klitgaard serverer velspillet rock, blues, folk og country søndag den 2. april kl. 14 i Kulturhuset Pilegården.

Tilsammen har de to herrer mange års erfaring i rygsækken. Genrer som rock, blues, folk og country håndteres alle med stor musikalitet og ikke mindst højt humør. Bonobos vokal er i særklasse og Klitgaard leverer seriøse lækkerier på guitaren. Bobobo og Klitgaard har gennem årene spillet med navne som Krølle Eriks Bluesband, Nis P., Jens Lysdal, Barflies og mange andre.

Café Pilens søndagsbord til 100 kr. bliver serveret kl. 12-13.30 og kl. 14 begynder koncerten, som er arrangeret af Music House Brønshøj med støtte fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg og Statens Kunstfond.

 

Koncert- og madbilletter købes på www.pilegaarden.kk.dk