Aktuel oprykning til 1. division eller ej - IF Stadion opruster til kommende sæson
IF Stadions 2. divisionsherrer, der for tiden er ude i playoff-kampe om en plads i næste sæsons 1. division, opruster frem mod den kommende sæson.
Den nuværende trup som fortsat kæmper om oprykning til rækken oven over.
Med udgangspunkt i deltagelse i opryknings spillet til 1. division to gange indenfor de sidste tre sæsoner, samt helt ny hal i form af Energicenter Voldparken Hallen i Brønshøj, har IF Stadion oprustet frem mod den kommende sæson i bestræbelserne på at spille med om en plads i 1 division samt at kunne skabe bæredygtighed til et liv i den række. 2700-netavisen har kigget lidt på de nye navne sammen med træner Thomas Schou.
Morten Skou er hentet fra Ajax 1 div. Her han har spillet nogle år, men bla. knæskader har skabt lidt udfordringer i forhold til kontinuitet. Morten er en super dygtig venstre fløj med fysikken og indstillingen på rette sted. – Vi er i IF Stadion sikre på at Morten, kan hjælpe os en skridt videre i forhold til hans seriøse indsats til både træning og kamp, hvor han altid går forrest. Hans fortid i Nordsjælland samt en sæson i bundesligaen hos Emsdetten har givet god erfaring, siger træner Thomas Schou, der ser frem til at få Morten som en del af holdet i den kommende sæson.
Magnus Djuurhus er også på plads i Stadion i den kommende sæson, hvilket er et scoop fortæller træner Thomas Schou videre. Her er tale om en super driftssikker og meget talentfuld højre fløj, som i den grad har udviklet sig de sidste år på HIK`s 1 divisionshold. Han er blevet bedre og bedre med tiden og det større ansvar, han har fået tildelt i HIK. Magnus er højre fløj, meget kontra og afslutningsstærk samt måske bedst af alt – i et altid godt humør. En holdets mand og en slider.
Fra Svendborg er kommet Sebastian Bruun, der ligeledes er en spændende og meget hurtig type på venstre fløj. – Sebastian skal studere i København og har bla. valgt IF Stadion grundet vores projekt med kommunen, som handler om at bringe de unge mennesker ud i håndbold hallerne. Han skal være med til at skabe et godt fundament for dette. Sebastian har spillet både 1. og 2. division med Svendborg, og der er masser af potentiale i ham, både som en god kontra spiller og en super afslutter, forklarer træner Thomas Schou.
Fra Ajax er også Christopher Gensø kommet. Christopher har været en del af den udvidede 1. holds trup i der, men vil gerne et skridt videre i forhold til muligheden for at spille 1. holds håndbold, og derfor er valget faldet på IF Stadion. Christopher er en ung venstre håndsspiller, som kan begå sig på både højre fløj og højre back. – Fysikken er i orden på trods af hans unge alder, og farten i fødderne er også i orden, så vi skal arbejde med vigtigheden af at tage de rigtige beslutninger ikke mindst i pressede situationer, samt holde fast i den gode udvikling på det defensive arbejde, fastslår træner Thomas Schou.
Med ovenstående fire nye spillere samt tilkendegivelser om videre deltagelse i den kommende sæson fra spillerne i den nuværende trup, ser vi meget fortrøstningsfuldt frem mod den kommende sæson, hvor vi igen vil have en bredere trup. Den er nødvendig i forhold til at stå imod skader, samt ikke mindst for at skabe et godt træningsmiljø, hvor både den daglige træning, den enkelte spillers udvikling og en meget positiv social atmosfære vil være bulletpoints, for den videre rejse i projektet fra Brønshøj, slutter Torben Schou.