Nørre G's sproghold går til filmen !!!

SprogFilm2014 (31)Så skal der indsamles stemmesedler

Fremmedsprogsholdene – 1g tysk, 1g fransk, 2g spansk og 2g italiensk – har i de seneste uger lavet film på ‘deres’ sprog. Torsdag den 27. februar blev de bedste to kåret ved sprogfilmfestivalen, hvor der blev uddelt præmier i form af biografbilletter til vinderne af en lærerpris og en publikumspris. Efter visningen af de 14 film og underholdning i pausen af 1g-bandet var der hektisk aktivitet med optælling af stemmesedlerne, så vinderne kunne findes.

Vinderfilm:

Lærerprisen gik til spanskholdet 2bxywSp for deres film Imigracion ilegal, mens filmen La petite mort, lavet af franskholdet 1ijFr, fik publikumsprisen.

SprogFilm2014 (41)

Præmieoverrækkelse på scenen i Nørre G.

Sjov med sprog – for alvor

Der var dog ikke kunstnerisk frihed på alle hylder, da eleverne skulle vælge tema til deres film. Filmene skulle skrives som dialog baseret på tekster, klassen havde arbejdet med, og alle medvirkende skulle deltage i dialog – ikke oplæsning. Eleverne fik sprogtimerne i to uger til at filme, klippe og tekste deres film, inden den store finale ved sprogfilmfestivalen.

SprogFilm_Redigering_2014.02.25

Filmene skulle skrives som dialog baseret på klassens tekster

Sprogtiltag på Nørre G

SprogFilmFestivalen er et af de seneste tiltag, Nørre G har taget i brug bl.a. for at fremme interessen for fremmedsprogene. Nørre G har også et lignende projekt, der kører som et brobygningsforløb med de lokale folkeskoler. Ved at opleve, at sprog er andet og mere end at terpe verber og øve bøjninger, kan både nuværende og kommende elever få øjnene op for den brede vifte af muligheder, som sprog åbner for.