Bo Henriksen: Vi glæder os til kampen i dag som var det juleaften
– Det bliver pissesjovt, og vi overrasker igen, fastslår en afslappet BB-træner før sæsonstarten.
FODBOLD: I dag starter forårs sæsonen for BB, og det sker med en lang tur til Hjørring i det nordjyske, hvor de sort/gule møder Vendsyssel FF. En ikke helt nem opgave, da det som regel altid er svært at spille på netop den bane. Nordjyderne er et slagkraftigt og fysisk betonet mandskab.
– Men vi er klar, fortæller Bo Henriksen, da vi onsdag eftermiddag kiggede over i klubhuset og fik en snak før træningen om den kommende forårs sæson. Og har man gået med bange anelser de sidste måneder, fik optimismen i aller højeste grad et nyk op ad. Det kunne ikke undgås, for det var en ualmindelig afslappet Brønshøj-træner, som med overbevisning forklarede, hvorfor han tror på sit mandskab.
– Vi er så klar og både jeg og spillerne glæder os som til juleaften efter at komme i gang. Kampen i dag bliver fysisk hård, men vi er ligeså fysisk stærke – og bedre fodboldspillere! Så det bliver morsomt og spændende. Man skal huske på, at vi startede sæsonen med fire nederlag i træk, da vi stort set havde fået et helt nyt hold. Men vi formåede at komme tilbage på sporet, og jeg er helt overbevist om, at jeg i dag har den bedste trup, jeg har haft i alle mine år i BB.
Væk fra stregen
– Vi skal hurtigst muligt væk fra nedrykningsstregen, og det skal helst ske hurtigt, fortsætter Bo Henriksen. – Hele vejen skal vi kun tænke på os selv, og ikke spekulere på, hvordan de andre spiller. Det kan jeg sige, fordi truppen er fuld af kvalitet.
Målsætningen i foråret er naturligvis at blive oppe, men vi går efter mere end det, siger Bo ..
Faktisk tror jeg ikke, man har set det bedste fra os endnu. Eneste minus jeg kan komme på er, at truppen er den smalleste, jeg har haft til dato. Så vi er meget sårbare i tilfælde af skader og karantæner. Men når det så er sagt, så jeg jeg sten sikker på, at vi kan slå dem allesammen. Det er et spørgsmål om indstilling. Spillerne er dygtige nok, så det kommer kun an på vilje og at ville vinde !
Træningsresultaterne
– Jamen stort set er jeg ganske tilfreds med træningsresultaterne. De fire kampe jeg går mest op i er 0-0 mod FCK – 2-2 mod Lyngby – 1-0 over Helsingør og 0-2 mod HB Køge. I de kampe havde vi flest spillere fra den kommende startopstilling med, og det gjorde udslaget. I de øvrige kampe blev der – som vi plejer – eksperimenteret en hel del med en masse nye navne.
Truppen ?
– Vi har stort set samme mandskab, hvilket jeg er glad for. Andreas Granskov er kommet til, og han er en af spillerne, jeg regner med i start truppen. Når vi kan stille med det rigtige hold, så er vi stærke. Derfor er jeg fuld af fortrøstning. Vi overrasker igen. Og med hensyn til den smalle trup, så tror jeg, den holder. Det er kun femten kampe, vi skal igennem.
– Vi har den bedste trup i mine år i Brønshøj, siger Bo Henriksen før lørdagens premiere.
Vendsyssel FF ?
Ja som jeg sagde før, så bliver det en fysisk betonet kamp. Og den der med “bus-ben” efter en lang køretur, giver jeg ikke noget for. Den holder ikke. Vi bør være så professionelle, at vi tager til Vendsyssel og gør arbejdet færdigt, slutter Bo Henriksen, som til sommer stopper i BB efter syv dejlige år ..
20.marts 2014