Indlæg fra Peter Skaarup vedr. børnechecken
Indlæg:
Børnecheck – Danmark må vise mere kant over for EU
Af Peter Skaarup. MF, gruppeformand, Dansk Folkeparti.
Den danske regering med Helle Thorning-Schmidt i spidsen lægger sig så fladt ned for EU, at den er villig til at se gennem fingre med de love, som et flertal i Folketinget har besluttet – som for eksempel optjeningsprincippet, der skal sikre, at udlændinge, som tager arbejde i Danmark skal have betalt skat til fællesskabet i mindst to år, før de kan få fuld adgang til velfærdsydelser. Dermed er regeringen også på kant med Grundloven, men ”gældende ret” er i regeringens øjne ikke danske beslutninger, men derimod EU-bureaukraternes forordninger.
I de seneste uger har diskussionen kredset om den danske børnecheck, som regeringen ikke ville løfte en finger for at redde fra EU-bureaukraternes kløer. Pengene skal derimod være tilgængelige for østeuropæiske lønmodtageres børn – i lande, hvor ydelsen svarer til hen imod halvdelen af, hvad en arbejder tjener om året. Nu er turen kommet til de danske dagpenge – også disse skal leve op til EU-bureaukraternes fortolkning af begrebet ”fri bevægelighed”, også disse skal være tilgængelige for alle EU-borgere.
I Finland har man imidlertid ikke accepteret det. Her er man tilsyneladende parate til at gå hele vejen til EU-Domstolen med sagen. Tilsvarende ser vi i Tyskland, hvor EU-Domstolen skal tage stilling til, hvorvidt rumænere har krav på at modtage tysk kontanthjælp – den såkaldte Hartz IV-ydelse. I Tyskland er man optaget af problemet. I programmet ”Menschen beiMaischberger” på den tyske TV-kanal ARD optrådte en marokkanskfødt spansk statsborger. På grund af arbejdsløsheden i Spanien var han flyttet til Tyskland med sin familie på seks personer og havde netop vundet en sag om adgang til kontanthjælp – selv om han end ikke havde arbejdet i landet. Det rakte, at han var ”jobsøgende” – endda i en branche, hvor der er stor mangel på arbejdskraft, og hvor han ifølge flere af deltagerne i debatten for længst burde have fundet et arbejde. I Tyskland diskuteres dette emne, og utilfredsheden breder sig.
Det er måske en af grundene til, at den tyske kansler Angela Merkel ikke tør andet end at sige, at der skal være forskel på at bevæge sig og arbejde frit – og så automatisk have ret til velfærdsydelser. Også i lande som Storbritannien og Holland diskuterer man på livet løs. Bare ikke i Danmark. Her har regeringen gjort knæfald for EU. I grunden er det underligt, fordi Socialdemokratiets spidskandidat til EP-valget Jeppe Kofod taler op og ned af stolper om den ”indflydelse”, Danmark får ved at være med i alle EU-herlighederne.
Hvad er den indflydelse værd, hvis man end ikke evner eller magter at gøre brug af den?
For EU er adgangen til velfærdsydelser en central del af selve ideologien bag unionsprojektet. Det er en del af tanken om, at vi i sidste ende alle skal være ensrettede, og at alle forskelle skal være udjævnede. Sat på spidsen kan man sige, at vi alle skal være lige ”fattige”. For det er klart, at borgerne i de østeuropæiske lande har en interesse i denne udjævning af forskelle. Men det har borgerne i de historiske velfærdssamfund i Vest- og Nordeuropa absolut ikke. Derfor skal vi bekæmpe EU’s planer. Lad os dog tage slaget om både børnecheck og dagpenge een gang for alle.