Lola jensen kommer til Brønshøj med foredrag og gode råd

 

Lola Jensen

Lola Jensen er i Brønshøj 9. april …

Hvordan får man job, familie og børn til at hænge sammen? Onsdag den 9. april kl. 19 kan man høre den populære familievejleder give gode råd og inspiration til mere sikker handling i Pilegården.

Alle forældre vil deres børn det bedste. Det er bare ikke altid at tanke og handling kommer til at stemme overens, måske fordi stress, dårlig samvittighed, usikkerhed eller tvivl kommer til at overhale de gode intentioner. 

Flere børnefamilier stiller sig selv spørgsmål som disse: Hvad betyder det for mit barn at se TV? Hvad tid skal de i seng? Hvad er vigtigt i forbindelse med måltidet? Hvordan taler man med børn om de sværeste emner? Hvad med legen og kammeraterne i institution eller skole? Hvad med gruppedannelse, hierarkier, roller, afvisning, udelukkelse og mobning? Hvordan gør man sit barn til en god kammerat? Hvordan giver man i det hele taget den dannelse til børn, der gør, at de på sigt kan begå sig med andre? Spørgsmålene er mange, svarene måske ligeså.

Kulturhuset Pilegården og Brønshøj Bibliotek har denne aften inviteret familievejleder Lola Jensen, kendt fra TV2´s Go`Morgen Danmark, fordi hun om nogen, på konkret, provokerende, men også glad og opløftende måde, giver mange inspiration til mere sikker handling.

Billetter til 60 kr. stykket købes via Pilegårdens eller Brønshøj Biblioteks hjemmeside. Medlemmer af 2700 familieklub får 10 kr. i rabat pr. billet.

27. marts 2014