40.000 kroner fra Tuborgfondet til Boldklubben Fix

 

IMG_0680

Her overrækker underdirektør i Tuborgfondet, Peter Moe Rasmussen checken på de 40.000 kroner til formanden for Fix, Sune Blom

I januar måned i år sendte boldklubben Fix en ansøgning til Tuborgfondet med ønsket om 40.000 kroner til at købe møbler for i det nye klubhus, som netop er blevet indviet. Man havde en helt klar målsætning – at købe borde, stole og kontormøbler i klubbens rød-hvide farver, så man havde mulighed for at dyrke socialt samvær før og efter træningen. Glædeligvis blev ønsket imødekommet, og tirsdag eftermiddag mødte man så op fra Tuborgfondet med de 40.000 kroner. Det var underdirektør Peter Moe Rasmussen, som personligt kom for at overbringe checken, og det blev til en meget interessant og hyggelig fodboldsnak med folkene fra Fix. Blandt andet blev han vist rundt i de nye lokaliteter – og udtrykte stor anerkendelse over det, han så.

Tuborgfondet modtager omkring 3.000 ansøgninger om året fra forskellige klubber landet over, og cirka 800 får positiv respons. En af disse var altså Fix fra Brønshøj Kirkevej – og det var endda præcis på det ansøgte beløb. 

                                              30062