Næste uges arrangementer i Husum Kirke

kirkestor_0

 

Det bekymringsvækkende barn
Onsdagsklubben i Husum Kirke er stedet for dem der gerne vil høre et spændende foredrag, synge en sang og ellers hygge sig sammen med andre. Onsdag den 23. april kl. 14 fortæller Sine Penthin Grumløse om de barndomme man har været særlig bekymret for op igennem historien. Hun begynder i tiden omkring år 1700, og ser nærmere på, hvordan den danske stat skærper sit fokus på hjemløse og senere på landets fattige børn. Herfra bevæger vi os op til det 20. århundrede, hvor moralsk fordærvede børn kommer i fokus.Undervejs i eftermiddagen bliver der også tid til fællessang, kaffe/te samt ostemad og kage. Det koster 25 kr. at deltage, og tilmelding er ikke nødvendig.
 
Det store Noas Ark show – En musikalsk teaterkoncert
Torsdag den 24. april 17.00 inviterer Husum Kirke til et underholdende, sjovt og lærerigt show, for børn i alderen 3 – 10 år. Historien om Noas Ark fortælles og synges af Christoffer Nolsøe Lund og Christoffer Christensen, og efter koncerten serveres der børnevenlig aftensmad. Det er gratis at spise med og kræver ikke tilmelding. Arrangementet er lavet i samarbejde mellem Husum Kirke og Husumvold Kirke.