Basim hyggede sig på Bellahøj
Det netop overståede kræmmermarked på Bellahøj bød blandt andet på vinderen af Det Danske Melodi Grand Prix 2014 – Basim. Og han gjorde naturligvis lykke foran et stort publikum, som ville opleve manden, der skal repræsentere Danmark ved Det Internationale Melodi Grand Prix i næste måned. (Fotoreportage: Hasse Ferrold)
Der blev sunget og skrevet masser af autografer og stemningen var på kogepunktet.
Det er ikke så lidt af et eventyr for den unge sanger, der første gang gjorde sig bemærket ved X-factor, hvor han nåede ret så langt. Dengang var det svært at se, at han godt et par år senere skulle nå så langt som at synge til det danske MGP – og tilmed vinde det. Men flid, flid og atter flid har udviklet ham utrolig meget, og nu kan han stå som en stjerne, der har skrevet sig ind i grandprix historien. Om det er nok til også at skaffe ham hjemmebanesejr, vil vise sig..
(Foto: Hasse Ferrold)