Cykelfælleskab for Seniorer i Brønshøj hver torsdag

Kulturhuset Pilegården, DGI Storkøbenhavn og Københavns Kommune står bag Cykelfælleskab for Seniorer i Brønshøj. Det er for alle over 65 (eller lige der omkring) der har lyst til at cykle med andre. Der køres hver torsdag kl. 11 fra Kulturhuset Pilegården, Brønshøjvej 17B. Det er gratis at være med. Alle er velkommen. Man kører i små grupper á ca 8-10 personer. Alle har et ansvar for at passe på hinanden og få alle med. Hjelm er et krav. Der køres i alle tempi. Turene slutter også ved Pilegården. I en periode vil der være en eller flere guider fra DGI, der sørger for at lægge ruterne. Hen af vejen, – når man har lyst, kan man byde ind med ruter og visse steder som man  kender, og så overtager man selv guiderollen hen af vejen. Husk at medbringe, hjelm, vand, telefon og godt humør.