Husum havde ingen problemer med at komme videre i pokalen
Husum tog fat på efterårets kampe mandag aften med pokalopgøret mod Serie 4 klubben Olympiakos i Valby, og det gik heldigvis helt efter planen. De blåhvide var overlegne kampen igennem og vandt komfortabelt 6-1. En god sejr i betragtning af, at der en ny træner og enkelte nye spillere. Det så i hvert fald godt ud, og sandelig om ikke Husum også var dominerende på tilskuersiden, hvor man formoder omkring 70 fra bydelen var mødt op.
Nu er Husum kommet godt på vej mod Europa, og så får vi at se, hvem næste modstander bliver !