Gud & Gaffel i Husum Kirke

007

Torsdag den 22. maj kl. 17 er der gudstjeneste i Husum Kirke tilrettelagt på børnenes præmisser med efterfølgende børnevenlig aftensmad.

Det er sognepræst Iben Hornshøj Sørensen, der inviterer til en gudstjeneste i Husum Kirke for børn og familier, for unge og gamle – tilrettelagt på børnenes præmisser med fortælling, leg, bevægelse og sang. Denne gang er overskriften: Daniel og de farlige løver. Børnene vil møde farlige løver, en stolt konge og en modig slave, når præsten fortæller om Daniel. Det bliver en lille bitte smule uhyggeligt, men alt ender godt!. Bagefter er der børnevenlig aftensmad, hvorefter børnene kan lege, og de voksne kan få en snak. Det er gratis at spise med og det kræver ikke tilmelding.