TV-Bella i aften om kloakoverløbsvand og lokal fodbold

bella_logo 

I årevis er der årligt blevet udledt ikke mindre end 70 millioner liter kloakoverløbsvand til Kags Å, og dermed også til Harrestrup Å og Valby Stand. Men det slutter formentlig om ganske få år, fordi kommunerne omkring Kags Å samt forsyningsselskaberne HOFOR og Nordvand har indgået en aftale, der forventes at sætte en stopper for det beskidte vand.
Hør mere om denne aftale i aften i TV-Bella, hvor der også bydes på en livlig fodboldkamp mellem Brønshøj og AB i 1. division, Skippers Corner med blandt andre “Terminal Argh” og en finurlig optagelse med en britisk toppianist på en lokal café.

Tyveri
Og så har vi desværre været udsat for tyveri. Det er vores berømte Bullitt-cykel, der blev stjålet ved Husumparken fredag eftermiddag. Den er meget savnet, så hvis nogen har set den, giv endelig lyd. Foto af den savnede cykel vedlagt.

Aftenens program ser således ud:

Mandag d. 26. maj
kl. 21: Fodbold
Brønshøj vs. AB

kl. 21.30: Nyheder
Ny aftale sikrer renere vand i lokale åer
Huller i fritagelsen for digital post
Miljømål vakler i Københavns Kommune
Rødovre kommune guider borgerne i form

Ledige prøver at vække fagbevægelsen
Kaffebar uden nykker
FCK på besøg i lokal fodboldklub
Husum vs. Rødovre

Utroskab på dansktoppen
kl. 22: Skippers Corner
Kultur på kryds og tværs
The D Diner
Sergio Leone sætter tiden i stå
I KB Hallen for 50 år siden
Terminal Argh

kl. 22.30: Bella Qlt
Diz Watson

Programmet genudsendes:
Torsdag: 6-8 og 10-12
Fredag: 13-15
Søndag: 12-14

 
Midsommerkoncert
TV-Bella inviterer alle de trofaste seere og venner til en særlig midsommer-event ved Damhuskanten ved Damhussøen. Det er fredag den 20. juni, klokken 20.30, hvor den russiske stjernesanger Tatiana Kisselova Gudnæs vil synge romantikken frem i sommernatten. Fri entré. Plakat.

TV-Bella sender via Kanal Hovedstaden og samtidigt på nettet via Kanal Nordvest. Alle indslag kan ses i vores Web TV-Station, når udsendelserne er afviklet.

Sådan finder man TV-Bella på Kanal Hovedstaden