Brønshøjs 2-0 sejr over Skovshoved kan blive dyr på grund af skader

En af de nyankomne til Brønshøj i denne sæson – Martin Jensen – fik en hovedrolle i forårets sidste træningskamp mod Skovshoved. Hele to kasser scorede han i en fuldt fortjent sejr på 2-0 efter 0-0 ved pausen.

                                                             

En god optakt til premieren om kort tid trods alt, men det kan være, prisen har været for høj. For BB fik hele tre skader – og det var alle på spillere, man formoder ville være i startopstillingen, når årets første turneringskamp spilles.

Lørdagens træningskamp mod Skovshoved var ganske jævnbyrdig med chancer til begge sider. BB var bare lige den tand skarpere efter pausen, og det var her, Martin Jensen fik vist sin målfarlighed med de to mål, som afgjorde slaget.

Og så er der ellers sæsonpremiere på næste lørdag den 26. marts kl. 14, hvor BB på Tingbjerg Ground får besøg af Solrød.

netavisen lørdag den 19. marts 22 kl. 14.00