Husums triste forår ..
FODBOLD: Efter at have kørt der ud a’ med succes efter succes, må vi konstatere, at første halvdel af 2014 blev det triste forår for Husum. Synd – for det så virkelig godt ud efter afviklingen af efterårets kampe, men så kom der grus i maskineriet. Bekræftelsen kom i pokalkampen mandag aften mod AB Tårnby, som godt nok sluttede lunt i Danmarksserien med en 5. plads. Men der var intet at komme efter i pokalkampen i Husumparken, som amagerkanerne vandt med hele 4-0 !
Så det er op på hesten igen Husum. I napper den oprykning i næste sæson. Trods alt blev det sammenlagte resultat jo ganske nydeligt med en placering blandt de fem øverste.
På lørdag spilles forårets sidste kamp i Engdraget mod Hellas. Det sker kl. 15.00 !