Grillgudstjeneste i Husum Kirke
Efter børnegudstjenesten i Husum Kirke grilles der udenfor på kirkepladsen.
Torsdag d. 26. juni kl. 17. Sommeren er kommet til Husum og Husum Kirke afholder naturligvis sin traditionsrige grillgudstjeneste, der begynder med en halv times børnevenlig gudstjeneste ved sognepræst Iben Hornshøj Sørensen, hvorefter der grilles udenfor kirken. Både børn, voksne og ældre inviteres til at fejre sommerens komme, og der vil være mad til både børn og voksne. Det er gratis at deltage, og tilmelding er ikke nødvendig.