Tre blev "første student" på Nørre Gymnasium i 2014

FoersteStudentNG_FlagetHejses

Efter at huerne var kommet godt på plads på hovederne hos de tre første, gik turen ud til gymnasiets flagstang, hvor de nye studenter i fællesskab med rektor hejste flaget til bifald fra de stolte familier. 

Så har de første studenter fået huen på. Søren Schunck Thomsen fra 3.x, Maria Kortenbach fra 3.d og Zainab Nasrati fra 3.w på Nørre Gymnasium afsluttede alle deres eksaminer med faget historie på samme tid, så derfor var tre studenter ”den” første i år. 

De er alle tre meget dygtige elever. Blandt andet blev Maria Årets Vismandstalent sammen med sin makker, Lasse Hoffmann 3.d, og hun har også deltaget i Nørre G’s nystartede elevudvekslingsprogram med venskabsskolen i Frankrig. Søren har deltaget flere gange i matematikkonkurrencen Georg Mohr, hvor han repræsenterede Danmark ved Matematikolympiaden i Colombia sidste år.

HuePaa_Maria Kortenbach

Maria Kortenbach får her studenterhuen sat på sit kvikke hoved..

HuePaa_SørenSchunckThomsen

Så er det Søren Schunck Thomsens tur..

HuePaa_ZainabNasrati

og endelig Zainab Nasrati

Familierne ventede spændt i kantinen, hvor der efter Nørre G’s tradition er pyntet op til at fejre de ny udsprungne studenter. Her står rektor Jens Boe Nielsen også klar de kommende tre dage til at uddele studenterhuerne og give de nye studenter huen på, hvis de ønsker det. 

I alt 238 nye studenter springer ud fra Nørre Gymnasium de kommende tre dage, hvor skolens gange genlyder af glade udbrud og klapsalver fra de glade studenter og deres familier.

MariaOgFamilie

Så er der gang i Champagnen og Dannebrogsflagene ..

Sammen med gymnasiets 54 afgangselever fra International Baccalaureate Diploma Programme, som afsluttede deres eksaminer i maj, skal de fejres ved dimissionen på lørdag kl. 10.00, hvor de alle får overrakt deres eksamensbeviser. Efter dimissionen bliver de glade studenter kl. 12.00 sendt af sted på den traditionelle køretur rundt til familierne.