Dengang Brønshøj var en sjællandsk landsby (5)

Vor lokale forfatter Paul Moes skrev i 1949 bogen “Det gamle Brønshøj – og det nye”, og som fortæller historien om bydelen, som den var engang, og som den endte med at blive. Det er meget interessant stof, som vi på netavisen agter at bringe videre. Vi ved jo, at læserne er glade for historier om det gamle Brønshøj, hvilket helt klart kan ses på besøgstallene. Paul Moes boede i en lejlighed på Brønshøj Torv i den ejendom, hvor Lån & Spar ligger i dag. Man skal være opmærksom på, at bogen som nævnt er skrevet for 73 år siden, og at tiden efter ikke er med.

Kanonkuglen i suppeterrinen

Under en del af belejringen tog Svenskekongen ophold på en gård i Utterslev. Dette kvarter havde han imidlertid ikke længe, fordi man inde fra voldene begyndte at beskyde ejendommen. Årsagen til beskydningen af netop dette sted skal have været, at kongens opholdssted blev røbet af en ung pige, der tjente på gården.

Her er et foto, som fortæller hvordan lidt om, hvordan der i århundredeskiftet så ud på det nuværende Brønshøj Torv. Det var en fredelig plet og ikke som nu et hasarderet farligt trafikknudepunkt, hvor fire sporvejslinjer mødes. Til venstre ses Brønshøj Kro og længere nede til højre det gamle Brønshøj Tivoli. (Bemærk teksten til billedet blev skrevet i 1949).

Hendes kæreste gjorde tjeneste i den danske hær indenfor voldene, og med et lagen signalerede hun til ham for at vise, mod hvilket punkt kanonerne burde rettes. En aften da Karl Gustav netop havde sat sig til bords i gårdens hovedbygning, gik en kanonkugle ind i taget, og det fortælles, at den havnede i kongens suppeterrin. Efter dette flyttede Karl Gustav sit kvarter.

Men han havde ikke held med sig. København var for hård en nød, og Kong Frederik III havde erklæret, at “han ville dø i sin rede”.

En skønne dag var svenskekongen og hans soldater borte. Tilbage lå den tomme lejr og resterne af det mishandlede Brønshøj. Det havde været en hård tid for beboerne og i ødelæggelsernes spor fulgte misvækst og fattigdom, for kun de allerfærreste af bønderne kunne skaffe muligheder for at få deres jord tilsået.

Og her ses et senere foto af torvet, hvor den moderne bebyggelse dog først omkring 1930 helt afløste de gamle ejendomme. (Bemærk teksten til billedet blev skrevet i 1949).

Der gik menneskealdre, inden resterne af lejren var borte. Endnu findes der som minde om tiden en af Karl Gustavs tjørne ved Sparresholmvej.

Serien fortsætter ..