Drop in rytmik i Pilegården

Hver tirsdag er der drop in-rytmik med rytmikpædagog Pia Jønsson i gymnastiksalen i Pilegårdens kælder. Kig forbi kl. 10.30-11.30 eller kl. 11.30-12.30.

Man synger, danser, spiller, drejer, svajer, hopper og kører i tog og karrusel. Der danses spejldans, hoppes op i æbletræet, leges hulelege og gemmelege med tørklæder og faldskærm og rytmen holdes med rasleæg og trommer.

Til sidst slapper alle af til lidt rolig musik og holder måske en efterfest med de der helt fortryllende sæbebobler.

Praktisk

Mest for 3 – 18 måneder.

Pris: 60 kr. (MobilePay og kontanter modtages).

Om underviseren:

Pia Jønsson er rytmikpædagog og uddannet hos Lotte Kærså på Rytmisk Musikkonservatorium.