Husum tabte til Vigerslev !
Det lykkedes ikke for Husum at få point i torsdagens kamp ude mod Vigerslev. Hjemmeholdet vandt 2-0 efter en skuffende Husum indsats.
Det stod 1-0 på et mål umiddelbart før pausen, og få minutter før kampens udløb øgede Vigerslev til slutresultatet 2-0. I anden halvleg fik Husum udvist Christoffer Stage efter 64 minutter, og det gjorde ikke sagen bedre for de blåhvide.
Næste opgave er igen i Valby Idrætspark. Denne gang mandag aften mod Fremad Valby. Der fløjtes op kl. 19.00.
Husum er på 5. pladsen i Københavnsserien, og det skal da lige med, at Vigerslev er et af topholdene i rækken.